Koranens arabisk

Overordnet kursusmål

At de deltagende bliver givet nøglen til forståelsen af Koranen ved at dykke ned i strukturen bag Koranens arabiske sprog, således at man kan få et endnu stærkere forhold til Allah igennem Hans bog.


Læringsmål

En kursist, der fuldt ud har opfyldt målene for de tre fag Intro til arabisk, Sarf (morfologi/formlære/bøjning af verber) og Nahw (grammatik) vil kunne læse Koranen fra start til slut og forstå den overordnede betydning af mindst 75% af ordene samt efterfølgende kunne fortsætte sine studier af Sarf og Nahw på højere niveau, hvilket vil være springbrættet til efterfølgende studier af Koranen i dybden og islamiske videnskaber.

Kursusindhold

De forskellige emner som kurserne vil indeholde er alle nøje udvalgt for at kunne forstå de hyppigst anvendte ord i Koranen. Alle eksempler og opgaver, som vi vil arbejde med undervejs, vil ligeledes kun gøre brug af disse ord.


Intro til arabisk

  • Inddeling af arabiske ord i ism, fi'l og harf
  • Bøjninger for verbet (al-fi'l) til datid, nutid og masdar (at-form og navnemåde)
  • Transitive og intransitive verber (af'āl muta'addiyah wa lāzimah)
  • Negering (al-Nafyu) af verber
  • Inddelinger og bøjninger af asmā’ ift. køn, antal og type (herunder damāir, asmā al-ishārah og asmā al-mawsooliyyah)
  • Dhuroof (tid- og stedadverbier), sifāt (tillægsord) og idāfah (genetiv)
  • Huroof og deres inddelinger (jarr, qasm, 'atf mm)

Nahw

  • Al-I'rāb og al-Binā
  • Tegn på de fire kasus Raf', Nasb, Jarr og Jazm
  • Al-Fā’il (subjekt) og Al-Maf’ūl bihi (objekt)
  • Al-Mubtada og al-Khabar
  • Inna og dens søstre, Kāna og dens søstre og Dhanna og dens søstre
  • Al-Nawāsib og al-Jawāzim
  • Al-Tathniyah (dualis)
  • Al-Asmā al-Khamsah (de fem asmā)
  • Al-Ismu al-Mamnū'u min al-Sarf
  • Al-Tawābi' (Al-Na't, Al-'Atf, Al-Tawkeed, al-Badal)
  • Al-Hāl og Al-Munādā

Sarf

  • Verbets forskellige bøjninger
    • Datid ift. køn, antal og tid
    • Nutid og fremtid ift. køn, antal og tid
    • Masdar (at-form og navnemåde) 
    • Al-Amr (bydeform) ift. køn og antal
    • Al-Nahyu (forbud)
    • Ism al-Fā'il (navneord for udføreren)
    • Ism al-Maf'ūl (navneord for det udførte)
    • Ism al-Makān wa al-Zamān (navneord for steder og tider)
    • Ism al-Tafdeel (gradbøjning)
    • Ism al-Fi'l (verbalnavneord)
    • Ism al-Ālah (navneord for værktøjer)
  • Aktive og passive verber (af'āl mabniyyah li al-ma'loom wa al-majhool)
  • Awzān (mønstre) for verber på 3 og mere end 3 bogstaver med fokus på al-Fi'l al-Thulāthee al-Mazeed
    • Wazn فعل
    • Wazn فعّل
    • Wazn أفعل
    • Wazn فاعل
    • Wazn تفعل
    • Wazn افتعل
    • Wazn استفعل

Undervisningsmateriale

Man skal selv erhverve sig et kompendium, som vi har skræddersyet til uddannelsen (mere info herom kommer efter tilmelding). Til hver lektion, skal man desuden også medbringe følgende tre ting:


  • et hæfte til noteskrivning
  • en mappe med opdeler (vigtigt: der skal være 31 inddelinger) og blok med hullede papirer, der kan sættes ind i mappen, som skal udgøre din egen ordbog
  • blyanter/kuglepenne i minimum fire forskellige farver.

Vi vil desuden anvende forskellige apps til smartphone, som skal downloades inden kursusstart. Download:


  • En Qur’an-app, som man kan søge efter ord i, fx QuranMajeed til iPhone eller Android
  • Almaany, som er en ordbog, til iPhone eller Android
  • CAVE Arabic Verb Conjugator til iPhone eller Android

Undervisningsform

Den studerendes studieuge består af 1) forberedelse, 2) studiegruppemøde og 3) undervisning og ser således ud:


  1. Forberedelse mellem undervisning og gruppemøde
    • Hvis ej færdig med opgaverne fra sidste lektion: lav dem
    • Repeter alle forrige emner fra kompendiet samt ordene i din egen ordbog (yderst vigtigt)
    • Læs de nye sider til næste lektion og overfør herfra alle arabiske ord og deres oversættelser til din egen ordbog
    • Lav korte sætninger med 5-6 verber der skal læres til hver lektion
  2. Til studiegruppemøde
    • Diskuter tidligere emner, opgaver og sætningerne med de 8 verber
    • Diskuter de nye sider til næste lektion
  3. Til undervisning
    • Opgaver og begreber fra sidste uge opsummeres
    • Underviseren fremlægger dagens emne og gennemgår derefter āyāt og ahādeeth dertil
    • De studerende løser opgaver om dagens emne


Jo bedre man overholder disse punkter, desto større er sandsynligheden for, at man ikke falder fra og derved kan nå igennem akademiet og opnå læringsmålene. Overholder man alle punkterne, vil man enormt hurtigt begynde at forstå al-Qur'ān. Man skal desuden virkelig ikke undervurdere repetitionen. Hele forskellen i, om man lærer at forstå al-Qur'ān eller ej, ligger i repetitionen og ikke kun i at komme til undervisningen.

Eksamen

En skriftlig midtvejs- og slutprøve vil hver vægte 50% af den samlede karakter. Hvis man er lige på grænsen mellem to karakterer, vil ens fravær og aktivitet til undervisningen afgøre, hvilken karakter man får.