NIVEAU 3: STAMMEN


Eleven vil her tilegne sig viden om de forskellige regler indenfor tajweed på et grundlæggende niveau. Tajweed kommer fra ordet ”jawwada” på arabisk og betyder at forskønne, pynte eller perfektionere noget. Eleven vil kunne identificere og korrekt udtale de talrige regler og vil være i stand til at kunne lære fra sig. Undervisningsformen foregår ved tavle og er interaktiv med dialog mellem elever og underviser, således eleven bedre kan forstå og implementere reglerne. Yderligere er undervisningen også praktisk, således eleven får mulighed for at identificere reglerne i Koranen og udtale dem. Derudover vil underviseren demonstrere og instruere i korrekt udtale. Formålet er at kunne læse koranen som den blev åbenbaret til Profeten Muhammad (Fred og velsigelser være med ham).


Man skal vælge dette niveau, hvis man


  1. kan det arabiske alfabet
  2. kender tegnene fatha, kasra, damma, sukun, tanwin, shaddah og madd (lange vokaler)
  3. kan åbne Koranen og læse den på arabisk
  4. læser godt og vel flydende (dvs. bruger mindre end 5 minutter i gennemsnit på at læse en side fra Koranen højt på arabisk, som man ikke har øvet på i forvejen).